Forstærkning af de gamle svøb
Her er de nye forstærkninger monteret ved siden af de gamle knækkede svøb
Ebana havde en del knækkede svøb, som vi hellere måtte gøre noget ved inden der opstod problemer. Også dette arbejde var helt nyt for os, så da Simon (fra Saxon/ Spray) tilbød at hjælpe, sagde vi straks JA TAK. Efter et par dage på Simons værksted, og under kyndig hjælp og vejledning blev der lavet 8 fine forstærkninger, som efterfølgende blev bejset og lakeret.
Planken i ask som blev indkøbt til at save lameller af til de nye svøb.

For at træet skulle matche bedre til de gamle svøb, bejsede vi de forstærkningerne i en mørkere farve inden de endelig blev lakeret og monteret.

Skabelonerne lavede vi i pap, som blev tilpasset hvert eneste svøb. Vi var meget nøjagtige, og afmærkede tydeligt hvilken skabelon der skulle sidde hvor. Skabelon blev herefter tegnet op på en plade, som fik monteret klodser, der bruges til at forme lamellerne under limningen.


Her ligger lamellerne klar til at blive formet og limet med epoxy.

Lamellerne formes ved hjælp af epoxy og tvinger.

Ja, det gør vel altid lidt ondt at skulle bore huller i et smukt fribord- men der var ingen vej uden om...

Her får man en fornemmelse af fribordets tykkelse og fine tilstand.

Færdigt arbejde! De nye forstærkninger er monteret på siden af de knækkede svøb.